Dansker vender hjem: Thomas Frank venter
Mads Roerslev har ikke nogen fremtid hos Wolfsburg. Dermed vender han tilbage til Thomas Frank og Brentford, når sæsonen er omme.
Det skriver Wolfsburger Allgemeine Zeitung.
Mads Roerslev har siden vinteren 2025 været udlejet til Bundesligaklubben Wolfsburg, hvor han spiller sammen med en række danskere, men aftalen bliver ikke gjort permanent.
Dermed vender den danske højre back hjem til Thomas Frank og The Bees.
Danskeren blev hentet til Wolfsburg i slutningen af januar som erstatning for Ridle Baku, der netop havde forladt klubben til fordel for RB Leipzig.
Men Mads Roerslev har aldrig for alvor fundet sig til rette i Tyskland, hvor skader har plaget den 25-årige dansker.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er blevet til blot fem optrædener i anden halvdel af Bundesliga-sæson, og hans seneste optræden fandt sted for mere end en måned siden.
Mads Roerslev er dog blevet klar igen, og han er således en del af truppen til Wolfsburgs kommende kamp i Bundesliga, hvor SC Freiburg lørdag klokken 15.30 er modstander.
Det kommer dog næppe til at ændre synderligt ved hans fremtid, som altså ligger et andet sted end Wolfsburg.
Andetsteds chokerer Andreas Christensen med en uventet beslutning.