Danskernedtur: United smadrer Everton
Manchester United uden danskere på banen kørte Everton over på Old Trafford.
Rúben Amorim havde valgt at bænke Rasmus Højlund, mens Christian Eriksen var helt uden for truppen til opgøret.
Fra bænken kunne Højlund se Joshua Zirkzee starte inde, og her skulle hollænderen få en nøglerolle. Først var det dog Marcus Rashford, som fik scoret.
Før pausen kunne Zirkzee dog score sit andet sæsonmål, da Bruno Fernandes lavede sin anden assist i opgøret.
Kort inde i anden halvleg fik Rashford scoret for anden gang i opgøret, men det stoppede ikke her. For midt i anden halvleg fandt Zirkzee igen vej til netmaskerne. De sidste to assists stod Amad Diallo for.
Manchester United spillede sig egentlig ikke til et hav af gode chancer, men kynismen var i højsædet denne eftermiddag.
Omvendt havde Everton ikke meget at true André Onana i Manchester Uniteds mål med.
Højlund endte ikke med at blive sendt på banen, mens Jesper Lindstrøm fik 67 minutter for Everton.
Opgøret endte 4-0. Dermed var det også Amorims første sejr i Premier League.