Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligste Tottenham-start i 15 år i ‘værste nederlag’

Af Emil Plovgaard
06.10.2024 Kl. 20:10

Ange Postecoglou langede ud efter sine spillere efter en præstation, der var langt under niveau for Tottenham.

Spurs gik ind til pause med en 2-0-føring mod Brighton. Men da kampen blev fløjtet af, var det The Seagulls, som kunne juble mest.

Læs også: Chelsea-duo misser Liverpool-kamp efter masseslagsmål

De havde nemlig formået at vende kampen og vandt med 3-2 på mål af Yankuba Minteh, Georginio Rutter og slutteligt Danny Welbeck.

Dermed har Tottenham fået sin dårligste sæsonstart siden 2008/09-sæsonen, hvor det blev til to point efter syv kampe.

I denne sæson har man dog fået 10 point i syv kampe, men det er blevet til nederlag i de seneste tre kampe.

Dette nederlag overskygger dog alle pointtab i Postecoglous Tottenham-karriere, medgiver australieren selv.

– Det er skuffende.

– Frustreret og absolut ikke tilfreds med det. Det er det værste nederlag, jeg har været med til her. Uacceptabel anden halvleg. Ingenlunde i nærheden af, hvor vi skal være. Vi blev lullet i søvn af, hvordan det gik.

– Vi mere eller mindre accepterede vores skæbne, og jeg kan ikke forstå det, for det har vi ikke gjort, mens jeg har været her, og det betalte vi prisen for.

Læs også: Langsommere end Jonny Evans: Dansker er den langsomste i Premier League

– Problemet er, at vi blev revet med. Fodbold og livet vil få dig ned med nakken, hvis du bliver for selvtilfreds, siger Postecoglou til Sky Sports efter kampen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce