Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Dårligt": Morten Bruun udpeger Danmarks værste spiller

Af Emil Plovgaard
21.06.2024 Kl. 10:33

Det var overordnet set en god indsats fra de danske spillere i forbindelse med torsdagens remis mod England.

Men en spiller, der stak negativt ud undervejs, var Victor ‘VK’ Kristiansen.

Han overså en Kyle Walker i fuld fart, og så er det svært at følge med, når man selv stiller fra et dårligt udgangspunkt.

I vores karakterbog fra kampen dumper ‘VK’ da også med et brag.

TV 2’s Morten Bruun udpeger ligeledes ‘VK’ som den dårligste spiller for Danmark torsdag aften.

Han giver karakteren 3 til ‘VK’, der ifølge TV 2’s karakterskala tilsvarer en dårlig præstation.

– Ja, den var svær. Kostede med sin uopmærksomhed det engelske mål og spillede overfor Englands bedste mand. Det havde han forståeligt nok svært ved at komme sig over, skriver Morten Bruun i sin bedømmelse på TV 2’s hjemmeside.

‘VK’ har også selv reageret på den store fejl.

Desuden scorede to spillere ni ud af 10, der ifølge TV 2 er lig med den formidable præstation. Det drejer sig her om Pierre-Emile Højbjerg og målscorer Morten Hjulmand. Sidstnævnte fremhæver Bruun i øvrigt som Danmarks bedste spiller på dagen.

– Fornem kamp. Satte sig igennem overfor Jude Bellingham uden at gå over stregen. Satte danske angreb i gang. Og satte TRUMF på med et formidabelt mål. Sådan en kasse giver i sig selv en ekstra karakter op, skriver Morten Bruun om Morten Hjulmands præstation.

Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand, scorer også ni ud af 10.

Nu er det med at forberede sig på bedste vis, inden det gælder Serbien i en afgørende og nervepirrende kamp i München tirsdag aften.

Et vanvittigt scenarie kan desuden komme i spil i Danmarks jagt på avancement til ottendedelsfinalen.

Danmark får dog ikke de optimale betingelser forud for kampen efter en bekymrende melding fra den danske EM-lejr.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce