Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt til Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
27.08.2024 Kl. 18:02

Christian Eriksen har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Manchester United.

Der er lang vej til spilletid, og derfor spekuleres der i, om danskeren kan lande et skifte væk inden deadline på transfermarkedet fredag.

Læs også: United indleder forhandlinger med Chelsea-stjerne

I den forbindelse er der nu dårligt nyt til Christian Eriksen.

– Ajax har hidtil indikeret, at de ikke har råd til ham, skriver The Athletic.

Manchester United er angiveligt klar til at lade danskeren gå for omkring 45 millioner kroner.

Det er mindre, end hvad han på en årlig basis tjener hos De Røde Djævle, og det forlyder, at han er 52 millioner kroner over Ajax’ nuværende løngrænse.

Sådanne beløb kan Ajax ikke konkurrere med.

Klubbens tekniske direktør, Alex Kroes, kan først handle, hvis den hollandske hovedstadsklub samtidig får solgt en række spillere inden deadline.

Derudover lyder det, at der endnu ikke har været formelle bud på Eriksen.

Anderlecht vil gerne forstærke holdets trup med en tilgang af Christian Eriksen, men det er ligeledes højst usandsynligt, at der er penge nok i portemonnæen til at tilfredsstille danskerens lønkrav.

Christian Eriksen skiftede til Manchester United på en fri transfer for to år siden.

Læs også: Liverpool-fans er rasende: Han skal dømme kampen mod United

I denne sæson har han endnu ikke fået minutter i benene på klubbens førstehold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce