Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Darwin Núñez i Liverpool-exit: Stjerne-indkøb på vej

Af Alexander Walther Petersen
16.04.2025 Kl. 11:10

Premier League-duksene fra Liverpool er på udkig efter en erstatning for Darwin Núñez, der med stor sandsynlighed bliver solgt til sommer.

Annonce

Nu er en ny potentiel førsteangriber havnet på blokken – og det er ikke Alexander Isak.

Alt tyder på, at 25-årige Darwin Núñez forlader Merseyside-klubben til sommer, hvor flere topklubber fra Europa viser interesse.

Som erstatning for den uruguayanske spydspids, så har Liverpool udset sig den talentfulde franske angriber Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt.

Den 22-årige spydspids har haft en fremragende sæson, hvor det er blevet til 21 mål og ni assists fordelt over samtlige turneringer i år.

Derfor har Hugo Ekitike tiltrukket sig opmærksomhed fra flere storklubber, hvor Liverpool, der også jagter andre stjerneangribere, er med i kapløbet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Arne Slot er på sidelinjen for Liverpool.
Foto: Peter Powell/EPA/Ritzau Scanpix

Prisen for franskmanden forventes at ligge i omegnen af 625 millioner kroner, mens han har en lang kontrakt med Frankfurt frem til 2029, der ingenlunde gør prisen mindre. Sådan lyder meldingen ifølge CaughtOffside.

Liverpool er dog ikke alene i jagten på den eftertragtede angriber.

Premier League-rivalerne Arsenal og Manchester United samt den italienske gigantklub Juventus er også stærkt interesserede i Hugo Ekitikes underskrift.

Det forventes derfor at blive en intens kamp om den franske U21-landsholdsspiller, hvor klubben fra Beatles-byen skal overbevise både spilleren og Frankfurt om et skifte til Anfield.

I vinterens transfervindue tog egyptiske Omar Marmoush desuden turen fra netop Frankfurt til Premier League i en kæmpe handel. Her er offensivsspilleren sidenhen blevet en talisman for Pep Guardiolas Manchester City-mandskab.

Samtidigt forlyder det, at en tysk gigantklub har trukket sig i kampen om én af Premier Leagues største forsvarsstjerner. Det åbner døren på klem for Merseyside-klubben.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce