Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

David Beckham med subtil sviner til United-duo

Af Emil Plovgaard
16.12.2024 Kl. 21:19
Køb 40 Fantastiske Fortællinger

Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.

Manchester United-legenden David Beckham sendte søndag aften en subtil sviner i retning af duoen Marcus Rashford og Alejandro Garnacho, der er på lønningslisten hos hans forhenværende arbejdsgiver.

Inden kampen mod Manchester City kom det frem, at både Marcus Rashford og Alejandro Garnacho sad over til kampen, hvor de end ikke var udtaget til truppen.

LÆS OGSÅ: De viser interesse for Christian Eriksen

Dramatisk blev det på Etihad Stadium, hvor Manchester United til syvende og sidst sikrede en 2-1-sejr over de lokale rivaler.

Josko Gvardiol havde sendt værterne foran med 1-0 efter et hovedstød i første halvleg, men de bekymrende toner fortsatte for de forsvarende Premier League-vindere, som ikke var i stand til … at holde stand.

Dermed tabte Manchester City for ottende gang i de seneste 11 kampe, mens United omvendt bevidste, at man sagtens kan gøre det uden Rashford eller Garnacho.

Amorim noterede, at det handlede om præstationer til træning, kamp og generelt engagement med holdkammerater. Han bekræftede i samme ombæring, at der ikke lå disciplinære anliggender bag.

I kølvandet på sejren, lagde David Beckham et billede op af Amad Diallo, der jubler – og det med følgende tekst:

– Og så begynder genopbygningen. Stor sejr. Stor sejr med spillere, der rent faktisk ønsker at bære denne trøje, skrev David Beckham efterfulgt af et rødt hjerte.

NBC-ekspert Gary Neville, der også har en fortid hos Manchester United, udtalte sig også om situationen.

– Jeg ved ikke med deres langsigtede fremtid, men det, som står tydeligt for mig, er, at han nævner engagement med holdkammerater. Han har nævnt standarder.

– Så han giver os nogle små spor, vi kan pege os i retning af, hvad der er foregået i de seneste dage, hvor de har fjollet rundt. De har ikke gjort det godt nok til træning og heller ikke engageret sig på ordentlig vis med holdkammeraterne.

LÆS OGSÅ: Trist melding om Rasmus Højlund

– Og det vil han bare ikke have. Og det er godt, for indtil videre har de her spillere fjollet rundt på banen alt for længe, selvom de fortsat får spilletid, lød det fra Neville ifølge The Mirror.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce