Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

David de Gea forhandler med ny klub

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 19:36

David de Gea har været uden klub i godt og vel et år, efter at han sidste sommer forlod Manchester United, da han ikke fik sin kontrakt forlænget.

Nu forlyder det, at han er i forhandlinger med Al-Shabab fra Saudi-Arabien samt en anden klub herfra.

Det erfarer transferjournalisten Rudy Galetti.

Den spanske målmand overvejer nu sine fremtidsmuligheder, lyder meldingen.

I forbindelse med vinterens transfervindue, kom det frem, at De Gea havde afvist Premier League-klub.

De Gea nåede at spille 415 Premier League-kampe for Manchester United, og han var i en årrække blandt verdens bedste målmænd. Tæller man samtlige turneringer med, kommer kamptotalen op på 545 mål med 190 clean sheets til følge.

I De Geas sidste sæson i Manchester United vandt han Den Gyldne Handske i Premier League, efter at han havde holdt målet rent 17 gange i en sæson, hvor Erik ten Hags tropper sluttede som nummer tre i Premier League.

Det var anden gang, at spanieren sikrede sig prisen, efter at han havde formået det samme i 2017/18-sæsonen, hvor det blev til 18 rene bure.

Den spanske målmand vandt i sin tid hos De Røde Djævle Premier League, FA Cuppen, to ligacupper og Europa League.

Manchester United hentede André Onana ind som De Geas afløser, men det kunne være helt anderledes, da klubben havde mulighed for at hente Premier League-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce