David Moyes har det svært på Anfield
David Moyes måtte se sit Everton-mandskab gå fra banen med et nederlag, da de onsdag var på besøg på Anfield.
Her var det Diogo Jotas scoring efter 57 minutters spil, der blev kampens eneste.
Nederlaget sætter to streger under, at David Moyes har det svært, når han besøger Anfield.
For efter nederlaget er Moyes nu den første manager i Premier Leagues historie, der møder den samme modstander 20 gange på udebane uden at vinde en eneste af kampene.
Det skriver statistikmediet Squawka.
Dermed er det ikke så underligt, hvis Moyes har et anstrengt forhold til Liverpools hjemmebane.
David Moyes overtog styringen i Everton i midten af denne sæson efter fyringen af Sean Dyche. Den skotske manager har også tidligere stået i spidsen for The Toffies. Derudover har han en fortid i klubber som Manchester United, Sunderland og West Ham.
Den næste kamp, der venter for Moyes og Everton, er et møde med Arsenal, der den 5. april gæster Goodison Park.
Med onsdagens nederlag er Everton fortsat at finde på Premier Leagues 15. plads. Holdet har, trods den skuffende placering, hele 14 point ned til Ipswich, der lige nu er det første hold under nedrykningsstregen.
James Tarkowski har i øvrigt sagt undskyld for sin hårde tackling i onsdagens opgør.