Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De er enige: Newcastle lander aftale med engelsk landsholdsbobler

Af Emil Plovgaard
10.06.2024 Kl. 08:56

Newcastle er angiveligt nået til enighed om de personlige betingelser med den engelske landsholdsbobler James Trafford fra Burnley.

Sådan lyder meldingen sent søndag aften fra transferguruen Fabrizio Romano.

The Magpies er på markedet efter en målmand, der kan give det normale førstevalg, Nick Pope, konkurrence mellem stængerne.

Newcastle er blevet kædet sammen med Aaron Ramsdale fra Arsenal og Giorgi Mamardashvili fra Valencia, men det er Trafford, som klubben er mest interesseret i.

Sandsynligvis også fordi, han tilbyder den bedste mulighed for klubben. 

Newcastle har afgivet et bud på 132 millioner kroner, men det forventes, at Burnley kræver 176 millioner kroner for Trafford.

Noget tyder på, der bliver tyndet godt ud i spillerne på målmandspositionen hos klubben fra det nordøstlige England frem mod den kommende sæson.

Loris Karius forlader klubben, når hans kontrakt udløber d. 30. juni, og der sås tvivl om Martin Dubravkas fremtid i klubben.

Slovakken stod ellers på mål for Newcastle i størstedelen af den forgangne sæson, efter at Pope gik glip af fem måneders fodbold som følge af en skulderskade.

Der er interesse fra både europæiske og mellemøstlige klubber for 35-årige Dubravka, forlyder det. Den tidligere Esbjerg-målmand er på vej ind i det sidste år af sin kontrakt med Newcastle.

Trafford er et produkt af Manchester Citys ungdomsakademi, og han var en del af det engelske U21-landshold, som vandt EM-guld sidste sommer.

De forsvarende Premier League-vindere har angiveligt en videresalgsklausul på 20 procent, der blev indskrevet, efter at man solgte ham til Burnley for et år siden.

Trafford spillede 28 kampe for The Clarets i den forgangne sæson, hvor han blev slået af af Arijanet Muric i den sidste fjerdel af sæsonen.

Manchester United er også ved at forstærke sig frem mod den kommende sæson, hvor man kan lande en angrebspartner til Rasmus Højlund kvit og frit.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce