De er ikke i tvivl: Gigantklub snupper Xabi Alonso
Manchester City har vist konkret interesse for Bayer Leverkusens Xabi Alonso som klubbens næste manager, såfremt Pep Guardiola skulle forlade klubben næste sommer.
Men der er skidt nyt i retning af The Cityzens.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Gigantklub forhandler med Florian Wirtz
For Bayer Leverkusen er nemlig af den overbevisning, at Xabi Alonso rykker teltpælene op og flytter til Real Madrid, der er favoritter til at hente ham næste sommer.
Det rapporterer journalist på Sky Sport, Florian Plettenberg, fredag aften.
Alonso er den foretrukne kandidat til at erstatte legendariske Carlo Ancelotti.
Det vil desuden også øge klubbens chancer for at hente Florian Wirtz til den spanske hovedstad, bemærker Plettenberg videre.
Ifølge det spanske medie Relevo, så anser ledelsen hos Real Madrid også Xabi Alonso for at være den ideelle arvtager til posten.
Ancelotti er kommet under pres, efter at Real Madrid forleden tabte med hele 4-0 til ærkerivalerne fra FC Barcelona.
Det betyder også, at der nu er seks point op til den catalanske storklub.
Bayer Leverkusen forventer Xabi Alonsos afgang nsæte sommer, efter at han i sommer afviste tilbud fra både Liverpool og Bayern München.
I 2022 overtog han styringen hos Leverkusen, og sin første hele sæson fik han i 2023/24-sæsonen – og hvilken en af slagsen.
Under hans ledelse brød han med stor dominans fra Bayern München, der havde vundet Bundesligaen 11 år i træk, ligesom klubben også var ubesejret i 49 kampe i træk.
Den vanvittige stime førte til et tysk mesterskab og triumf i den tyske pokalturnering, men Europa League-finalen tabte man dog til Atalanta.
Real Madrids næste kamp mod Valencia er blevet udskudt, og derfor er kommende opgør først mod AC Milan i Champions League på tirsdag.
LÆS OGSÅ: Stor stjerne kan forlade Manchester City
Her får Ancelotti en kærkommen lejlighed for at ryste sidste uges skuffelse af sig.