Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea tæt på vild transfer

Af Emil Plovgaard
06.04.2025 Kl. 18:17

Det blev til 12 succesfulde år hos Manchester United, inden David de Gea i sommeren 2023 forlod klubben på en fri transfer.

Annonce

Han spillede en rolle i forbindelse med klubbens seneste triumf i Premier League tilbage i 2013, og han viste sig at være en af de bedst præsterende spillere i perioden efter Sir Alex Fergusons stop.

I en periode på godt 10 år har De Røde Djævle haft svært ved at finde rytmen, og i de seneste to sæsoner har klubben endda måttet undvære David de Gea, som daværende manager Erik ten Hag ikke kunne bruge.

Men nu tyder noget på, at 34-årige David de Gea til sommer kan vende tilbage til Manchester United. Sådan lyder meldingen fra den catalanske sportsavis SPORT.

Da han forlod Manchester for to år siden var der en generel accept af, at spanieren nok havde toppet, men nu har De Røde Djævle fortrudt, at man sagde farvel.

Ifølge avisen planlægger Manchester United at tilbyde David de Gea en et-årig aftale, når hans kontrakt med Fiorentina udløber i sommeren 2025.

Klubben fra Old Trafford har efter sigende mistet tilliden til André Onana, der ellers skiftede til klubben for at erstatte netop David de Gea i sommeren 2023.

Det er endnu uvist, om den spanske målmand vil blive førstevalg hos Manchester United, skulle han ende med at acceptere tilbuddet.

Men med tanke på hans fornemme præstationer for Fiorentina i Serie A er det ikke utænkeligt, at han vil gøre krav på en sådan rolle.

Fiorentinas præsident, Rocco B. Commisso, fortalte for nylig italienske Sky Sport, at han sigter efter at holde på klubbens nuværende førstevalg mellem stængerne.

– Intentionen er at beholde spillere som De Gea og (Nicolo) Fagioli, men jeg ønsker ikke at sige mere end det. Vi må se, om de også gerne vil blive, så vi kan begynde næste sæson med et endnu stærkere hold, sagde Commisso.

Læs flere transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce