De sidste detaljer: Han bliver Liverpool-manager
Liverpool nærmer sig med hastige skridt en afløser for Jürgen Klopp.
Mandag kan være en afgørende dag for den engelske storklub, for her er der planlagt et møde med Raul Costa.
Han er agent for Ruben Amorim, som Liverpool-ledelsen har besluttet sig for at gå efter til næste sæson.
Ifølge journalisten Pedro Sepúlveda skal parterne mødes mandag for at forhandle om de sidste og afgørende detaljer i en kontrakt for de kommende år.
På nuværende tidspunkt har Liverpool dog endnu ikke taget kontakt til Sporting, hvor Amorim lige nu er cheftræner. Derfor er den portugisiske storklub heller ikke gået på jagt efter en erstatning for ham.
Meldingen bliver bakket op af den franske journalist Santi Aouna, som rapporterer, at Amorim er opsat på at blive Liverpool-manager.
Interessant vinkel: Filmer Elliott sig til straffe?
Artiklen fortsætter under billedet
Hvis ellers parterne kan blive enige om en kontrakt – og det må man formode – vil det blive den 39-årige portugiser, som tager over for Klopp i Liverpool.
Han har siden marts 2020 stået i spidsen for Sporting, som han har ført frem til et mesterskab i Portugal. Lige nu er klubben også i spil til at vinde ligaen i denne sæson.
Tidligere har han også været træner for Casa Pia og Braga. Han har også en spillerkarriere bag sig. Her spillede han blandt andre for Braga og Benfica.