De skal kommentere EM for TV 2
TV 2 satser stort på sommerens EM-slutrunde, der begynder om mindre end tre uger.
En række journalister og eksperter sendes til Tyskland for at dække alt omkring det danske landshold, mens også de andre lande vil blive fulgt tæt, oplyser TV 2 i sit EM-magasin.
Men hvem skal egentlig kommentere de kampe, som TV 2 sender fra slutrunden? Det er også kommet frem.
Serbien, som Danmark skal møde, har udtaget sin EM-trup
Thomas Kristensen danner som vanligt par med Morten Bruun og skal blandt andet kommentere Danmarks kampe ved slutrunden.
Martin Gottschalk og Peter Graulund er også en fast duo, og sådan fortsætter de til EM.
Derudover skal Henrik Fallesen kommentere kampe med enten Andreas Laudrup eller Lars Jacobsen.
Også Morten Glinvad og Sofie Engberg Munch skal kommentere en eller flere kampe fra slutrunden, mens også Martin Mikkelsen og Nicoline Sørensen kommer i spil som ekspertkommentatorer. Det oplyser TV 2.
EM begynder den 14. juni, hvor Tyskland spiller åbningskampen mod Skotland.
DR og TV 2 deler rettighederne til EM-slutrunden mellem sig. DR viser Danmarks kampe mod Slovenien og Serbien, mens TV 2 har fået gruppekampen mod England.