Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De vil hente Kevin De Bruyne

Af Mikkel Wittorff Hollmann
14.04.2025 Kl. 07:54

Kevin De Bruyne har været Manchester City-spiller siden 2015, men til sommer er det slut.

Annonce

Belgieren, der i hele Pep Guardiolas tid på Etihad Stadium, har været en af holdets absolut vigtigste spillere, skal videre i karrieren, når kontrakten med The Citizens udløber.

Spørgsmålet er så, hvor De Bruyne fremover skal spille.

Forleden fortalte han, at han ikke vil udelukke et skifte til en anden klub i England.

Nu meldes en klub fra et helt andet kontinent dog interesseret i den belgiske stjernespiller.

For Inter Miami har interesse i at tilknytte Kevin De Bruyne til sommer, skriver Sky Sports’ Florian Plettenberg. Plettenberg tilføjer, at der ikke er avancerede snakke mellem parterne endnu. Videre lyder det, at De Bruyne også tiltrækker sig bred interesse fra klubber fra Saudi-Arabien.

Hvis De Bruyne skifter til MLS og Inter Miami, kommer han til at spille på hold med spillere som Lionel Messi, Luis Suarez, Sergio Busquets og Jordi Alba.

Kevin De Bruyne fik 87 minutter på banen, da Manchester City lørdag vandt 5-2 over Crystal Palace.

Før tiden i Manchester City havde De Bruyne repræsenteret Gent, Genk, Chelsea, Werder Bremen og Wolfsburg.

Nu er der altså noget, der tyder på, at hans karriere kan fortsætte i MLS.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce