Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De vil hente Liverpool-spiller

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 16:29

En ny æra er begyndt hos Liverpool under Arne Slot.

Transferplanerne er ved at tage form frem mod den kommende sæson.

Der bliver både kigget på til- og afgange, og her kan det vise sig, at en af de spillere, der har været i klubben i længst tid, kan forlade den.

I al fald skriver flere tyrkiske medier og journalister, herunder Isci Haber, at Trabzonspor vil hente Liverpool-stopperen Nat Phillips denne sommer.

Trabzonspor sluttede på en tredjeplads i den tyrkiske Süper Lig i den forgangne sæson, og man har allerede taget kontakt til den 27-årige forsvarsspiller.

Det vides dog ikke, hvorvidt han vil være åben over for et skifte til en af Tyrkiets største byer.

Trabzonspor håber i første ombæring på en lejeaftale, mens Liverpool gerne vil, at Phillips forlader klubben permanent.

Phillips tilbragte sidste sæson på lejeaftaler til henholdsvis Celtic og Cardiff City, så han er ikke en del af klubbens fremtidsplaner.

Leeds har i løbet af de seneste uger også været nævnt som en mulig destination for Phillips i fremtiden.

Phillips har blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, og klubben fra Merseyside håber på at få i omegnen af 70 millioner kroner for den 27-årige stopper.

I foråret var han på kontrakt hos Liverpool. Nu er han gået på pension.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce