De viser interesse for Christian Eriksen
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Christian Eriksen har ikke fået megen spilletid under Ruben Amorim.
Danskeren har kontraktudløb ved slutningen af sæsonen, og det forventes ikke, at der bliver skudt i gang i kontraktforhandlinger.
LÆS OGSÅ: Trist melding om Rasmus Højlund
Dermed kan fynboen fra årsskiftet frit forhandle med ikke-engelske klubber.
Og det er netop fra det store udland, at der er interesse for Christian Eriksen, skriver mediet TBR Football.
Mediet beretter om interesse fra flere MLS-klubber, uden dog at nævne hvilke. Der er også interesse fra Europa – igen nævner mediet dog ikke navne.
Eriksen spillede regelmæssigt under Erik ten Hag, men midtbanespilleren passer tydeligvis ikke ind i Ruben Amorims spilletid, hvor han ikke har optrådt meget på det seneste.
En anden spiller, som mediet også nævner, der kan være på vej væk, er svenske Victor Lindelöf, der kan lande et skifte til Ruud van Nistelrooys Leicester. Her kan der sågar blive tale om en lejeaftale allerede til januar.
Den svenske midtstopper, der, ligesom Eriksen har kontraktudløb ved sæsonens afslutning, tiltrækker sig dog også interesse fra klubber i Portugal, Italien, Tyskland og Spanien, ligesom klubber i Saudi-Arabien også vifter om sig med kontraktudspil.
I det hele taget giver det god mening, at de to spillere allerede til januar kan finde nye klubber, såfremt Amorim har vejet og fundet dem for let. Det bliver i hvert fald sidste mulighed for at få penge i hus via transfers.
LÆS OGSÅ: Odds 1,5: Han er kæmpe favorit til næste fyring i Premier League
Eriksen ankom på en fri transfer til klubben i sommeren 2022, mens Lindelöf i 2017 ankom fra Benfica for en oprindelig overgangssum på omtrent 261 millioner kroner.
Viaplay-ekspert Thomas Gravesen mener også, at Eriksens tid i Manchester United er ved at rinde ud. Det fortalte han tidligere på måneden i Viaplay-studiet.
– Der er et udskilningsræs i gang hos Manchester United lige nu.
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United, lød det fra Gravesen.