'Den bedste angriber i Manchester': Højlund har fået en ny sang
Rasmus Højlund har fået gang i målscoringen hos Manchester United efter en lidt sløj indledning på tilværelsen hos De Røde Djævle.
I fredags blev det belønnet, da den danske United-angriber blev kåret som månedens spiller i Premier League.
Lige nu er han dog ude med en skade, men der er en mulighed for, at han kan være med i weekendens FA Cup-kamp mod Liverpool.
Og her kan han muligvis få en ny sang at høre. I hvert fald har Instagram-brugeren princeyank28 brygget en ny sang, som han har smidt op på det sociale medie.
LÆS OGSÅ:
Greenwood sælges måske: Her er prisen, som United kræver
375 millioner: Han er Manchester Uniteds førsteprioritet
Holdt hemmeligt: Ryan Giggs er tilbage i fodboldverdenen
Melodien tager udgangspunkt i storhittet ‘Rasputin’ fra Boney M. som udkom i 1978.
Du kan høre den nye sang til Højlund herunder:
Kommentarsporet til videoen byder på lidt af hvert.
Vi begynder med indlæg fra den positive lejr.
– Ikke dårligt. Jeg håber, at de rent faktisk vil synge den. Der er ikke nogen sang til ham lige nu?
Noget tyder dog på, at det ikke er alle, der er tilfredse med den nye sang.
– Hold dig til amerikansk fodbold, skriver en bruger i kommentarfeltet, mens det lyder fra en anden.
– Lad nu være med at gøre os til grin.
Om sangen bliver indført, må tiden vise, men videoen er allerede nu på vej til at gå viralt, hvor den har mere end 4.400 synes-godt-om-tilkendegivelser.
Ønsker man at høre sangen – og eventuelt synge med – kan det ske via følgende link.