Den første nogensinde: Rasmus Højlund skriver historie
Der skulle ikke gå lang tid, før danske Rasmus Højlund kom på måltavlen for Manchester United i kampen mod F.C. København i Parken i Champions League onsdag aften.
Således nettede danskeren efter bare tre minutters spil.
Og dermed skrev han faktisk også historie. Højlund er nemlig den første – og dermed også eneste – dansker til at score imod et dansk mandskab i Champions League.
Det skriver statistiksiden Opta.
Med sit mål er Højlund nu oppe på fire mål i lige så mange Champions League-kampe.
Christian Eriksen er også på banen i onsdagens kamp, så dermed kan han gøre Højlund selskab, skulle det komme så vidt.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United har sendt brev til F.C. København
2. Medie: Liverpool har imponerende dansker på radaren
3. Eriksen griner af Neestrup-kommentar
4. United-legende: FCK-fans kan få Manchester United til at smuldre