Den første siden Sir Alex: Amorim i vild bedrift
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Ruben Amorim troede nok ikke sine egne øjne.
Manchester United vendte søndag et faretruende nederlag om til en sejr, da klubben søndag mødte lokalrivalerne fra Manchester City.
LÆS OGSÅ: Manchester United stjæler tre point i vanvittigt derby
Josko Gvardiol stangede The Cityzens i front, men siden skulle Bruno Fernandes og Amad Diallo henholdsvis udligne og bringe De Røde Djævle foran.
Dermed skriver Ruben Amorim sig ind i historiebøgerne. Han er nemlig den første Manchester United-manager efter Sir Alex Fergusons tilbagetræden i 2013 til at vinde et Manchester-derby i Premier League i første forsøg.
– Ruben Amorim bliver den blot anden Manchester United-boss til at vinde det første Manchester-derby i Premier League-regi efter Sir Alex Ferguson, skriver statistiksiden Squawka.
Op til kampen havde den 39-årige portugiser valgt at vrage både Marcus Rashford og Alejandro Garnacho, som begge angiveligt har været involveret i læk af startopstillinger til pressen.
Selv udlagde Amorim en noget mere diplomatisk baggrund.
– Vi forsøger at evaluere alt i forhold til træning, spillet, engagement med holdkammerater, og om de forbedrer deres holdkammerater. Alt er i spil, når vi analyserer og vælger spillere. Det er min udtagelse. Så simpelt.
– Jeg ønsker ikke at sende et budskab. Det er helt simpelt en evaluering, og de ved det. Spillerne er meget, meget smarte. Alle forstår min beslutning, og jeg er nødt til at vælge. Det er et simpelt valg.
LÆS OGSÅ: Premier League melder ud: Derfor var der ikke straffe til Højlund
– Konteksten er naturligvis vanskelig, for vi er nødt til at vinde kampe, og det er en besværlig situation nu. Jeg er opmærksom over for alt, måden man spiser, måden man tager tøj på til en kamp. Alt. Jeg foretager en evaluering, og så beslutter jeg mig, fortalte han til Sky Sports.