Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den tredjebedste Italienske række: Badeby vil have Karius

Af Redaktionen
29.05.2018 Kl. 20:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Er det for sjov? Det er det måske nok. Rimini FC fra den tredjebedste italienske række er nu ude med en offentlig kærlighedserklæring til Liverpool-målmanden Loris Karius. Dette i en tid, hvor tyskeren ellers ikke får mange skulderklap.
 
I Champions League-finalen havde Liverpool-målmanden en forfærdelig oplevelse, da han decideret var skyld i to af Real Madrids mål i den spanske klubs 3-1-sejr. Rimini har dog ikke opgivet Karius: 
 
– Jeg vil gerne hjælpe Loris til at blive et godt eksempel på en, der er kommet tilbage på benene igen, og jeg vil gerne tilbyde ham en fødselsdagsgave i form af en ét-årig kontrakt med Rimini FC.
 
– Et ophold her i klubben vil være den ideelle måde at genopbygge hans ro, selvtillid og styrke, så han kan jagte sine drømme på ny, lyder det fra Riminis præsident Giorgio Grassi ifølge Mediaset. 
 
Desuden peger Rimini-præsidenten på, at mange af Karius' tyske landsmænd i en årrække har besøgt byen, der også er kendt som en af Italiens mest populære feriebyer. Derfor vil Grassi også tilbyde Karius at komme et par dage til byen, inden han beslutter sig. 
 
TIL KARIUS – OG ANDRE INTERESSEREDE – TURISTINFO OM RIMINI: 
 
Sol, strand og festlig stemning! Rimini i det nordlige Italien er stedet, hvor det sker.
 
Rimini er en stor badeby, som har et meget interessant historisk centrum, en aktiv lille fiskerihavn og 15 kilometer dejlige sandstrande, der ligger på begge sider af byen.
 
Rimini er allermest kendt som badeby med sine vidunderlige sandstrande, og som forlystelsesby med et væld af forretninger, restauranter og barer, samt kendte og meget besøgte diskoteker. Men byen har faktisk en lang historie bag sig, som man kan opleve ved at besøge det hyggelige gamle centrum. Rimini rummer mange vidnesbyrd om dens betydning allerede i romertiden, bl.a. den spektakulære Tiberiusbro, der stadig anvendes, og resterne af det store amfiteater, som rummede op mod 15.000 tilskuere..
Annonce