Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Der er to scenarier

Af Mikkel Wittorff Hollmann
25.04.2025 Kl. 08:34

Rasmus Højlunds to første sæsoner i Manchester United har været ret forskellige.

Annonce

Den forgangne sæson, der var Højlunds første hos De Røde Djævle, forløb således ganske fint.

Vild kamp om Champions League-pladser
Vild kamp om Champions League-pladser
Unmute
 
00:00
/
00:40
LIVE

Her blev Højlund noteret for 10 scoringer i Premier League, men den måltotal har han ingenlunde kunnet følge op på i denne sæson – her er han således noteret for bare tre scoringer i den bedste engelske række.

Derfor går snakken om, hvorvidt Højlund skal videre i karrieren til sommer, når transfervinduet åbner.

Noget, som de også har taget en snak om på Viaplay, hvor Martin Jørgensen ser to Rasmus Højlund-scenarier for sig.

– Der er jo to scenarier.

– Enten henter United en førsteangriber, og så skal Rasmus Højlund stå lidt i skyggen af ham, hvor presset er mindre, og hvor han stadig kan lære, udvikle sig og forhåbentlig blive den store stjerneangriber, som United håbede, at de havde købt for et par sæsoner siden.

– Det andet alternativ er jo, at han skifter klub og finder et sted, hvor han kommer til at spille fodbold, hvor presset er lidt mindre og hvor holdet måske spiller lidt mere på hans præmisser. Hvor han kan komme ind på et hold, der fungerer, så han kan få kickstartet sin karriere igen.

– Det er de to alternativer, jeg ser, der er, siger Martin Jørgensen til Viaplay.

Rasmus Højlund kom til Manchester United fra Atalanta i 2023. Hans kontrakt med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2028.

Manchester Uniteds næste opgave venter den 27. april. Her er det Bournemouth, der venter på Vitality Stadium i en kamp, hvor Christian Eriksen kan få en stor chance.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce