Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor blev Amorim droppet af Liverpool

Af Christian Frese
04.01.2025 Kl. 12:28

Ruben Amorim var blandt favoritterne, men blev siet fra, da Arne Slot sidste år overtog for Jürgen Klopp i Liverpool.

Ifølge The Mirror skyldes fravalget af portugiseren i høj grad, at den daværende Sporting-chef stod fast på at tage sit 3-4-3-system med til Liverpool. Ledelsen i det engelske ville imidlertid have ”mere taktisk fleksibilitet”, og så faldt valget på Feyenoords Slot.

Mens Slot med succes har videreført Klopps 4-2-3-1, kæmper Amorim nu med at få sit successystem fra Portugal overført til Manchester United. Den 39-årige har dog for nyligt slået fast, at han vil fortsætte med at bruge sin 3-4-3.

Systemet vil blive testet mere end nogensinde, når Amorim søndag rejser med sit United-hold den korte vej til Anfield.

United kommer til kampen med fire nederlag i træk i alle turneringer. Fire af de seneste fem Premier League-kampe er endt med nederlag, hvilket har sendt De Røde Djævle ned på 14.-pladsen med under halvt så mange point som Liverpool, tilmed med en kamp mere spillet.

I alt har Amorims første 11 kampe budt på fire sejre, én uafgjort og seks nederlag. I samme periode har Liverpool otte sejre og to uafgjorte. Søndagens kamp sparkes i gang klokken 17.30 dansk tid.

Læs også: Amorim klar til at bryde løfte

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce