Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor kan Daniel Agger ikke være landstræner

Af Morten Bruun Jørgensen
26.08.2024 Kl. 10:37

Landstræner Morten Wieghorst er blevet sygemeldt, og derfor har DBU været nødt til at udpege en afløser. 

Valget er faldet på Lars Knudsen, mens Daniel Agger skal agere assistenttræner i de kommende to Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien. 

Læs også: Disse 26 spillere skal udtages til landsholdet

Der er en helt simpel grund til, at valget er faldet på Lars Knudsen og ikke Daniel Agger. Ifølge DBU har Lars Knudsen nemlig UEFA Pro Licens. 

Den licens er et krav fra UEFA for at kunne varetage funktionen som landstræner, og den har Daniel Agger på nuværende tidspunkt ikke. 

47-årige Lars Knudsen får dermed det overordnede ansvar i de kommende landskampe. Han har kun været tilknyttet A-landsholdet siden marts, men han erfaring fra U20-landsholdet. 

Derudover har han også været assistenttræner i både AaB, FC Midtjylland, Leicester og Augsburg, hvor han også er ansat lige nu. 

– Jeg er først og fremmest rigtig ked af, at Morten har måttet melde fra til de kommende to kampe på grund af sygdom. Jeg er selvfølgelig klar til at hjælpe holdet og DBU gennem den her samling sammen med Daniel Agger og spillerne, siger Lars Knudsen. 

– Jeg kender holdet og staben, og jeg har heldigvis været inddraget i Morten og Daniels overvejelser og drøftelser de seneste uger. Jeg er optimistisk, og den her opgave kommer vi til at løfte sammen. 

Daniel Agger blev for nylig udpeget som assistenttræner på landsholdet, og den rolle kommer han også til at have, selvom Morten Wieghorst er sygemeldt med stresssymptomer. 

– Jeg har haft gode snakke med Lars, så jeg er meget fortrøstningsfuld, og vi kommer til at give alt for at løfte holdet sammen med spillerne, så vi kan give danskerne nogle fede kampe i Parken, lyder det fra Agger. 

I morgen udtager Knudsen og Agger det danske landshold til de kommende opgør. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce