Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor vil ingen hente Ivan Toney

Af Emil Plovgaard
03.08.2024 Kl. 16:13

Det er ikke længe siden, at det var sikkert og vist, at Ivan Toney ville forlade Brentford denne sommer.

Men halvanden måned inde i transfervinduet er der endnu ikke sket det store for den engelske landsholdsangriber.

Læs også: Guardiola reagerer på City-straf

Men hvorfor egentlig?

Det er primært prisskiltet, der spiller en stor rolle. I en tid, hvor reglerne omkring PSR, de såkaldte profit- og bæredygtighedsregler, er noget, der holdes et vågent øje med, tør ingen for alvor have spenderbukserne på.

Den 28-årige Toney vil koste en bejler som minimum 438 millioner kroner, og når han kan hentes på en fri transfer om mindre end et års tid, vælger langt de fleste klubber at se bort fra englænderen.

Brentfords rekordindkøb, Igor Thiago, er desuden blevet skadet i længere tid, efter at han ellers var hentet ind som afløser for Toney. Det kan betyde, at Toney kan blive på Gtech Community Stadium det kommende års tid.

Og ifølge fodboldmagasinet FourFourTwo kan spillestilen også være en faktor. Toney trives for tiden på et hold, der står langt tilbage på banen og forsøger at ramme modstanderne med kontrastød.

Derfor trives englænderen godt på et hold, der står kompakt på banen, og måske mindre godt hos hold, der ønsker at presse højt og være dominerende på bolden.

I maj 2023 blev Toney sigtet for at have overtrådt 232 regler inden for FA’s reglement omhandlende betting. Derfor blev han idømt en karantæne på otte måneder.

Siden januar har han dog været kampklar og også tilgængelig for Brentford, ligesom han formåede at spille sig ind i Englands EM-trup, efter at han ellers blev droppet til VM i Qatar.

Selvom det var begrænset med spilletid ved slutrunden i Tyskland, hvor han mestendels blev benyttet som indskifter, formåede han alligevel at gøre sin indflydelse gældende for The Three Lions.

Først assisterede han Harry Kanes matchvindermål i kampen mod Slovakiet, inden han i kvartfinalen mod Schweiz viste, at han er en af landets bedste straffesparksskytter.

Læs også: Ud af det blå: Arsenal vil hente City-stjerne

Ivan Toney er nu gået ind i det sidste år af sin kontrakt med The Bees, og det er nok usandsynligt, at The Bees formår at lande en forlængelse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce