Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Liverpool: EM-stjerne skifter til Juventus

Af Emil Plovgaard
24.06.2024 Kl. 14:17

Italienske Riccardo Calafiori er for nylig blevet sat i forbindelse med en lang række Premier League-klubber, herunder Liverpool, efter fornemme præstationer ved EM-slutrunder.

Klubber som Liverpool, Manchester United og Newcastle meldes alle ude efter Calafiori.

Men nu forlyder det i stedet, at spilleren skal en tur til Juventus.

Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri skifter Calafiori nemlig Bologna ud med Juventus.

Midtstopperen havde en fin 2023/24-sæson hos Bologna, som kvalificerede sig til Champions League. Det blev til to mål og fem oplæg i 37 kampe for Calafiori i den forbindelse.

Champions League-kvalifikationen førte til, at Thiago Motta blev headhuntet til jobbet som ny cheftræner for Juventus, efter at den italienske storklub havde smidt Max Allegri på porten.

Og nu vil Motta gå ombord hos sin tidligere klub.

– Bologna og Bianconeri-ledelsen er ved at lægge sidste hånd om en aftale for Riccardo Calafiori for mellem 298-373 millioner kroner.

– Bologna anser hans afsked for at være en formalitet, og man har allerede udset sig adskillige transfermål for at erstatte ham. Bekræftet, skriver Tavolieiri på det sociale medie X.

Calafiori er en af de mange midtstoppere, der er blevet sat i forbindelse med et skifte til Liverpool denne sommer.

Også Leny Yoro fra Lille, som man nu angiveligt har budt på, rygtes til Anfield.

Også Marc Guehi fra Crystal Palace og David Hancko fra Feyenoord er blevet rygtet til Arne Slots mandskab.

I øvrigt forlyder det, at Joshua Kimmich er interesseret i et skifte til en af disse tre Premier League-klubber.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce