Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Diaz-exit: Liverpool vil hente spansk EM-stjerne

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 08:01

Mundo Deportivo kunne tidligere på ugen fortælle, at FC Barcelona allerede har gjort antrit til at hente Liverpool-stjernen Luis Diaz i løbet af indeværende transfervindue denne sommer.

Den 27-årige colombianer drømmer angiveligt om et skifte til den catalanske storklub, men han er allerede bevidst om, at han kun kan lande et skifte til Camp Nou, såfremt Raphinha forlader klubben.

Derfor lyder det nu, at den colombianske landsholdsspiller er klar til at vente på Raphinhas exit for at drømmen kan gå i opfyldelse.

Og skulle det ske, at Diaz får lov til at forlade klubben fra Anfield denne sommer, så har Liverpool allerede udset sig en afløser i form af den spanske offensivspiller Nico Williams fra Athletic Bilbao. Det skriver Mundo Deportivo.

21-årige Williams er hurtigt blevet et kendt navn i fodboldverdenen efter fornemme præstationer på øverste niveau i Spanien.

Det har sikret ham en plads i startopstillingen på det spanske landshold, og han leverede en glimrende optræden mod Italien i gruppekampen i den forgangne uge.

Liverpool har angiveligt allerede holdt forhandlinger med den spanske EM-stjerne, der efter sigende har en frikøbsklausul på 409 millioner kroner i sin kontrakt med baskerne.

21-årige Williams drømmer dog – ligesom Diaz – om et skifte til Barcelona, men det er Diaz, der er Hansi Flick og klubbens primære transfermål.

Hansi Flicks mandskab er klar til at sælge Raphinha for 671 millioner kroner, og det vil føre til, at Diaz kan forlade The Reds.

Det forlyder, at Al-Hilal fra Saudi-Arabien skulle være klar til at hente Raphinha denne sommer.

Jorge Jesus’ mandskab har allerede taget kontakt til FC Barcelona og spillerens entourage.

Raphinha vil gerne blive hos FC Barcelona, men Al-Hilal er, ifølge Mundo Deportivo, overbeviste om, at man kan lande en handel.

Arne Slot er denne sommer blevet ansat som Liverpools nye cheftræner, og der ventes at ske en del ting på transferfronten.

Tidligere på ugen lød det, at Liverpool nu havde afgivet et bud på en vidunderdreng, der også følges tæt af Real Madrid.

Her lød det også, at Liverpool havde landet en stor millionaftale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce