Direktør bekræfter: Xabi Alonso har aftale på plads
Bayer Leverkusens nuværende cheftræner, Xabi Alonso, har en “gentleman-aftale” på plads.
Det bekræfter den tyske klubs administrerende direktør, Fernando Carro.
Således kan Xabi Alonso forlade Bayer Leverkusen til fordel for én af de klubber, han selv repræsenterede i sin aktive spillerkarriere.
Spanieren blev sat i forbindelse med det ledige Liverpool-job i sommeren 2024 forud for Arne Slots ansættelse som cheftræner.
Spekulationerne blomstrede og tog til i styrke i en periode, hvor Leverkusen dystede med om en historisk Bundesliga-titel, ligesom man var godt på vej til at vinde Europa League og den tyske pokalturnering. Det blev dog ved en hjemlig double.
Xabi Alonso blev nævnt som en af favoritterne til at overtage Liverpool-jobbet, efter at Jürgen Klopp i januar 2024 meddelte sin afgang efter sæsonen.
Nu sættes han i forbindelse med jobbet hos Real Madrid, hvor 65-årige Carlo Ancelotti er kommet under pres efter en dårlig sæson.
Og ifølge Carro er der inden længe en afklaring på plads.
– Om få uger vil vi vide, om der finder et trænerskifte sted i vores skifte, men faktum er, at vi er en meget professionel klub, og vi er nødt til at være forberedt på alt.
– Fra det øjeblik vi hentede Xabi (Alonso, red.) vidste vi, at han ville blive en god træner, og lige fra du henter en, skal du forberede dig på andre. Han har ikke kun skrevet under én gang. Først hentede vi ham i halvandet år frem til 2024 og så igen frem til 2026.
– Da vi skrev med ham til 2026, havde vi en tro på, at han ville blive. Vi kan sove trygt, spise en god morgenmad, og være forberedt ved alt. Vi har en gentleman-aftale, og hvis et hold, som han har spillet for, lægger vejen forbi, kan vi sidde ned og tale om det, siger Carro ifølge Liverpool Echo.
Du finder de seneste transferrygter her.