Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Direktør fik stor lønstigning: Nu hæver Arsenal billetpriser

Af Morten Jørgensen
09.03.2025 Kl. 19:07

Arsenal er ved at forberede højere billetpriser til den kommende sæson, og det kommer kun få uger efter en direktør fik stor lønstigning. 

5,6 millioner kroner steg Arsenals bedst betalte direktør i løn for nylig ifølge klubbens seneste regnskab. 

Derfor vækker det også opsigt, at klubben nu vil hæve billetpriserne med omtrent fire procent for sine fans forud for den kommende sæson med. 

Sådan skriver The Telegraph, der også kan fortælle, at Arsenal allerede op til denne sæson har hævet billetpriserne med omkring fem procent. 

Dermed kan The Gunners-fansene også kigge langt efter en fastfrysning af billetpriserne, som rivaliserende klubber som Liverpool, West Ham og Brentford allerede har gjort. 

I denne sæson koster det dyreste sæsonkort for en voksen hele 18.216 kroner, mens det billigste sæsonkort for en voksen koster 9.535 kroner. 

Samtidig barsler klubben dog med et nyt tiltag, der kan vække en vis glæde blandt fansene. 

Ifølge The Telegraph planlægger klubben at annoncere et sæsonkort gældende til de 19 hjemmekampe i Premier League. Det vil betyde, at fansene betaler 3.554 kroner mindre per sæson end sidste år. 

Læs også: Viktor Gyökeres skifter klub

Det tiltag er noget, som Arsenal Supporters’ Trust tidligere har advokeret for, og fansammenslutningen har ønsket, at det ville være tilgængeligt til 2025/26-sæsonen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce