Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dobbeltexit på vej? Liverpool i kontakt med med Roma-stjerne

Af Emil Plovgaard
12.10.2024 Kl. 12:07

Liverpool lurer angiveligt på at hente Mile Svilar fra Roma i 2025.

Det sker efter frygt for, at både Alisson Becker og Caiomhin Kelleher forlader klubben næste sommer.

Læs også: Real Madrid-stjerne afviser skifte til Liverpool

Alisson regnes som en af verdens bedste målmænd, mens Kelleher regnes som en af de bedste reservemålmænd.

Kelleher ved, at han aldrig bliver andet end en backup-løsning på Anfield. For nylig gav han udtryk for sin frustration over, at klubben har hentet Giorgi Mamardashvili ind som Alisson langsigtede efterfølger.

Nu skriver mediet AS Roma Live, at Liverpools sportsdirektør, Richard Hughes, er i kontakt med Svilars repræsentanter angående et muligt skifte næste sommer.

Dermed kan målmandsafdelingen altså være helt ændret fra den kommende sæson, hvor det kan være Mamardashvili og Svilar, der udgør henholdsvis første- og andetvalget.

Det bliver dog ikke billigt at hente Svilar, der værdisættes til omtrent 260 millioner kroner.

Alisson er både blevet sat i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien og Bayern München, og The Reds vil efter sigende ikke sætte pres på den 32-årige brasilianer.

Læs også: Tre nye tiltag træder i kraft i Premier League

Hans nuværende aftale udløber først i sommeren 2027, så der er ingen hast, hvad det angår.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce