Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drama i vente: City risikerer udelukkelse – rivaler kræver kompensation

Af Emil Plovgaard
13.11.2024 Kl. 17:54

Høringen af Manchester City begyndte 16. september i år, og inden længe ventes der at komme en konklusion.

Det foreløbige bud på et udfald, der er tilgængeligt for offentligheden, lyder lige nu på primo 2025.

LÆS OGSÅ: Amorim-chok: Antony kan ryge i byttehandel

Sigtelserne mod Manchester City relaterer sig primært til en niårig periode fra 2009 til 2018, hvor klubben beskyldes for adskillige regelbrud. Regelbrud, som klubben benægter.

City er blandt andet blevet beskyldt for at fejle i forhold til at levere akkurate oplysninger om klubbens økonomiske forhold, ligesom den manglende samarbejdsvillighed også er noget, som Premier League ser på med alvorlige øjne.

Nu er der kommet en ny udvikling i sagen, for ifølge den engelske avis The Telegraph risikerer de forsvarende Premier League-vindere at blive smidt ud af andre turneringer, såsom FA Cuppen og Carabao Cuppen.

Citys rivaler ønsker at nyde godt af, at klubben måske havner i fedtefadet. Manchester United, Liverpool, Arsenal og Tottenham har alle anmodet om kompensation, skulle klubben blive dømt, fortæller en kilde til The Times.

Citys manager Pep Guardiola har tidligere kritiseret klubbens største rivaler og beskyldte dem for at vente på, at klubben bliver straffet.

La Liga-præsident Javier Tebas fortalte tidligere på efteråret, at Citys rivaler gerne så, at klubben blive straffet, hvortil Guardiola svarede:

– Måske har han ret.

– Det faktum, at alle Premier League-hold ønsker, at vi straffes, det er helt sikkert.

– Jeg er enig med Tebas for første – og forhåbentlig også sidste gang. Jeg er ret sikker på, at jeg er enig med ham. Det er derfor, at jeg siger til hr. Tebas og de øvrige Premier League-hold; vent på det uafhængige panel.

– Der er retfærdighed i et moderne demokrati, så ja, vent på beslutningen, mere kompliceret er det ikke. Men jeg ved ikke, om han er advokat, eller om resten af Premier League-klubberne er advokater, så jeg beder om, at alle venter.

LÆS OGSÅ: – Han skifter til Manchester United

– Vi mener ikke, at vi har gjort noget galt, så vi går til et uafhængigt panel, og så kommer vi til at vente, lød det fra Guardiola i september.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce