Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

‘Du skal dø’: Real Madrid-stjerne måtte forlade banen efter tilråb

Af Alexander Walther Petersen
28.02.2025 Kl. 13:46

Real Madrid-stortalentet Raúl Asencio var subjektet i en ganske forfærdelig hændelse, der indtraf i forbindelse med hovedstadsklubbens Copa del Rey-sejr over baskerklubben Real Sociedad.

Den 22-årige spanier blev udsat for nogle aldeles slemme tilråb fra tribunerne på stadionet i San Sebastián, der fik kampens dommer til at kortvarigt afbryde opgøret.

Det meddeler Football Espana.

Den hvidklædte storklub Real Madrid tog første stik i den spanske pokalturnering onsdag aften, da brasilianske Endrick blev matchvinder med en scoring efter 19 minutter.

LÆS OGSÅ: Cheftræner fik over 40 jobtilbud – men traf chokerende beslutning

Men overskrifterne fra Copa del Ray-dysten har efterfølgende handlet om alt andet end resultatet.

Undervejs i kampen blev Raúl Asencio nemlig offer for tilråb, der ifølge flere spanske medier lød i retningen af ‘Asencio, dø’ fra Sociedad-fansene.

Holdkammeraten Vinicius Junior tog sagen i egen hånd og gjorde dommer José Sánchez opmærksom på tilråbene. Kampen blev midlertidigt stoppet, mens stadionspeakeren fortalte de fremmødte tilskuere, at sådanne ordvalg ikke bliver tolereret.

LÆS OGSÅ: Liverpool præsenterer KÆMPE millionunderskud

Efter kampen har Los Blancos-bossen forholdt sig til situationen, hvor spanske stopper blev så følelsesladet, at han måtte forlade banen i pausen.

– Jeg synes, dommeren handlede godt. Vinicius talte med dommeren, stoppede spillet og aktiverede protokollen. Han gjorde det godt. Det er, hvad han skal gøre, lød det fra Carlo Ancelotti ifølge Football-Espana, der forklarede årsagen til den tidlige udskiftning.

– Jeg valgte at tage Asencio ud af to grunde: Han var påvirket (af tilråbene, red.), og han havde et gult kort. Ingen kan lide at blive råbt ad med ordene “dø”. Så han var påvirket. Jeg foretrak at tage ham ud, fordi hans følelser kunne påvirke ham.

Øverst i artiklen kan du høre den tidligere Real Madrid-spiller Thomas Gravesen, der forholder sig til den franske stjerneangriber Kylian Mbappé.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce