Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dumper denne United-spiller med et brag

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.10.2024 Kl. 06:59

Kortvarigt så det ud til, at Manchester United skulle rejse sig efter det klare Tottenham-nederlag, da de torsdag aften besøgte Porto.

Men portugiserne vendte det hele på hovedet, og til slut var det Manchester United, der med nød og næppe kunne hive et uafgjort resultat med fra mødet på Estádio do Dragão.

Igen en præstation, der giver grund til panderynker i Manchester.

For anden kamp i træk lukkede United tre mål ind, og for anden kamp i træk fik holdet udvist deres anfører, portugisiske Bruno Fernandes.

Læs også: – Ten Hag bliver fyret inden jul

Men selvom anføreren igen blev vist ud, er det ikke ham, der får den dårligste bedømmelse i lokalavisen Manchester Evening News.

Det er i stedet Matthijs de Ligt. Den hollandske stopper, der kom til Manchester United denne sommer fra Bayern München, havde ifølge avisens Manchester United-kyndige journalist Samuel Luckhurst, en rigtig, rigtig skidt aften i Portugal, som han bedømmer til karakteren 3 ud af 10.

– Dage efter at hans positionering blev dissekeret af Jamie Caragher, var de Ligt over alt på banen ved Portos åbnende mål. Blev skiftet ud i det 78. minut, skriver Luckhurst i Manchester Evening News.

Mens de Ligt får den ringeste bedømmelse, tilfalder den bedste bedømmelse Marcus Rashford, der får karakteren 8.

Manchester United møder i weekenden Aston Villa i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce