Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dystopisk Ten Hag-statistik er en realitet

Af Emil Plovgaard
03.10.2024 Kl. 22:27

Det kører ikke for Erik ten Hag og Manchester United i øjeblikket.

Efter at have været foran med 2-0 på udebane mod FC Porto, er klubben i skrivende stund bagud med 3-2.

Læs også: – Ten Hag bliver fyret inden jul

Rygterne om en fyring tager kun til i styrke, så længe Manchester United ikke formår at vinde sine kampe.

Efter en historisk dårlig ottendeplads i Premier League i den forgangne sæson, tilbringer De Røde Djævle i øjeblikket tiden på en 13.-plads i Premier League.

Og heller ikke i Europa League går tingene snorlige for Ten Hag og kompagni.

I sidste uge var det FC Twente, der spillede klubben et puds, og hollænderne kunne rejse fra Old Trafford med et 1-1-resultat.

Nu er der endnu mere malurt i bægeret for Ten Hag, der kan kigge på en ikke særlig seværdig statistik.

For siden han ankom til Manchester United i 2022, har ingen anden klub i Premier League lukket tre eller flere mål ind i lige så mange kampe, som tilfældet er for Manchester United.

Det er således sket 24 gange, at klubben har indkasseret tre eller flere mål i løbet af en kamp, skriver statistiksiden Opta.

Læs også: Hollandsk legende revser nye United-signings

United håber nok, at de selv kan score – som minimum – tre mål denne torsdag aften i Porto.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce