Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter 942 kampe: Aldrig sket før

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.11.2024 Kl. 09:53

942.

Så mange kampe har Pep Guardiola i alt haft som cheftræner på tværs af sine perioder i FC Barcelona, Bayern München og Manchester City.

Men tirsdag oplevede han noget, han aldrig har oplevet før.

Her måtte hans hold, Manchester City, tage til takke med ét point i mødet med Feyenoord i Champions League.

Læs også: Rådvild Guardiola: – Jeg ved ikke, om det er mentalt

I sig selv var det et overraskende resultat. Dog bliver det endnu vildere af, at Manchester City førte med 3-0, indtil der var spillet 75 minutter af kampen.

Dermed så Pep Guardiola sit hold spille uafgjort, og det er første gang nogensinde – i alle Guardiolas 942 kampe som cheftræner – at han har været træner for et hold, der har ført med tre mål undervejs i en kamp uden at vinde.

Det skriver statistikmediet OptaAnalyst på det sociale medie X.

Men ikke nok med det.

Manchester City er også det første hold i Champions Leagues historie, der prøver at føre en kamp med tre mål efter 75 minutter uden at vinde den selvsamme kamp.

Dermed må man sige, at Manchester City er i dybe problemer, og krisen er da også reel, mener en ekspert.

I weekenden venter en vigtig kamp for Pep Guardiolas hold. Her skal de skal en tur til Anfield for at møde Liverpool.

Arne Slots hold er lige nu otte point foran Guardiolas i Premier League. Det forspring skal kriseramte City altså forsøge at mindske i weekenden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce