Efter ballade: Nu bryder Liverpool-stjerne tavsheden
Der opstod tumult og grimme scener, da det sidste Merseyside Derby på Goodison Park mellem Everton og Liverpool blev fløjtet af.
Et markant antal udvisninger – fire af slagsen – var resultatet af en meget ond stemning på det ikoniske stadion fra 1892.
LÆS OGSÅ: Opslag er slettet: Massiv forvirring om karantænen til Arne Slot
Der er opstået forvirring om, hvad der venter af straf til Liverpool-boss Arne Slot. Tidligere torsdag var meldingen ellers på to dages karantæne, men opslaget blev sidenhen slettet. Derfor ligger det spørgsmål lige nu i noget af et vakuum.
En anden spiller, der også blev udvist, var Liverpools Curtis Jones, men ikke desto mindre er han ved godt mod dagen derpå.
På det sociale medie X har han delt to billeder med teksten:
– Always together! (altid sammen, red.)
Flere andre Liverpool-spillere har også delt opslag på de sociale medier denne torsdag.
Muligvis med en reference til gårsdagens dommer, Michael Oliver, har argentinske Alexis Mac Allister skrevet følgende på Instagram.
– Intet stopper os. Enhver udfordring gør os stærke. Vi klør på igen, lyder det fra Mac Allister.
Mere krigerisk var indstillingen fra Konaté.
– Det er alle dem mod os. Lad os være klar til næste udfordring søndag nu, skriver han.
Mohamed Salh havde imidlertid ingen ord, men han – måske snarere hans SoMe-stab – delte to billeder. Den egyptiske offensivspiller blev akkurat ikke matchvinder, da James Tarkowski sørgede for, at Everton fik del i pointudbyttet med sin sene scoring til 2-2.
Også Liverpools Andy Robertson har reageret på balladen efter slutfløjt. Her skottens reaktion i videoafspilleren øverst i artiklen.