Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter City-exit: Guardiola har drømmejob i sigte

Af Emil Plovgaard
27.05.2024 Kl. 21:15

Søndag blev det meddelt, at Pep Guardiola forlader Manchester City, når hans kontrakt udløber i slutningen af juni 2025.

Jagten på en ny afløser er allerede gået ind, hvor fire managere angiveligt er på ønskelisten hos City.

Selv har den succesfulde spanier også udpeget sin efterfølger, men det er ikke sikkert, han får det som ønsket.

Bookmakerne har desuden også budt ind med, hvem der er favorit til jobbet efter Guardiola.

Guardiola har allerede fortalt, hvad han gerne vil efter jobbet hos Manchester City, som han har bestridt siden sommeren 2016.

– Jeg vil gerne træne et landshold.

– Jeg ville elske at træne et landshold ved en VM- eller EM-slutrunde. Det ville jeg elske.

– Jeg ved ikke, hvem der gerne vil have mig. Hvis man skal arbejde for et landshold, skal de også gerne ville have dig, ligesom det er tilfældet med en klub.

– Da jeg begyndte dette (karrieren, red.) tænkte jeg aldrig på at vinde en ligatitel eller Champions League-titel. Nej, jeg tænkte bare, at jeg havde et job. 

– Jeg ville elske at have oplevet VM, EM eller Copa America, eller hvad det nu måtte være.- Jeg ved ikke, hvornår det skulle være, og om det er fem, 10 eller 15 år væk fra nu, men jeg ville gerne have oplevet at være landstræner ved en VM-slutrunde, lød det i februar fra Guardiola i et interview med ESPN Brasil.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce