Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter De Ligt: United arbejder på tre transfers

Af Emil Plovgaard
10.07.2024 Kl. 14:58

Manchester United nærmer sig angiveligt et køb af hollandske Matthijs de Ligt fra Bayern München, som man tirsdag nåede til enighed om de personlige betingelser med.

Men De Røde Djævle er så langt fra færdige i løbet af indeværende transfervindue denne sommer.

Konkret arbejder man lige nu på tre transfers, skriver lokalavisen Manchester Evening News.

En af de spillere, man også arbejder på at hente til klubben denne sommer, er Jarrad Branthwaite fra Everton, hvor man angiveligt er på vej med et nyt bud.

18-årige Leny Yoro fra Lille er et andet transfermål, og tirsdag lød det, at klubben havde fået accepteret et bud på 373 millioner kroner på franskmanden.

Det er dog ikke kun defensiven, der skal styrkes frem mod den kommende sæson.

Også til offensiven er man på udkig efter forstærkning, og den tredje signing, De Røde Djævle i øjeblikket arbejder på, er – ifølge Manchester Evening News – Joshua Zirkzee fra Bologna.

Seneste nyt i sagen er, at man har overgivet sig.

Manchester United sluttede i den forgangne sæson på en historisk dårlig ottendeplads i Premier League under Erik ten Hags ledelse. Alligevel har man forlænget kontrakten med hollænderen, som har fået tilsagn om endnu en sæson hos De Røde Djævle efter en grundig evaluering af sæsonen foretaget af Sir Jim Ratcliffe og INEOS-gruppen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce