Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter drops: Onana i fare for at blive bænket

Af Kasper Leif Pedersen
30.11.2023 Kl. 17:12

André Onana er i fare for at blive bænket af Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag.

Det afslører Manchester United-korrespondenten for Daily Mirror, David McDonnell.

Den camerounske målmand har efter De Røde Djævles 3-3-kamp mod Galatasaray onsdag aften skulle lægge øre til en del kritik, da han er blevet klandret for to af målene, som mange mener, han skulle have gjort noget ved.

Derfor har Erik ten Hag også advaret Onana om at gøre dropsene til livs, hvor den 27-årige målmand nu ved, at han ikke har råd til at lave flere store fejl. For hvis det sker, så er man klar til at give reservemålmanden Altay Bayindir chancen.

Bayindir, som i sommer blev hentet for 37 millioner kroner i Fenerbahce, har endnu ikke fået sin debut i United, men han skulle angiveligt have imponeret til træning og menes at være klar til at træde til, hvis Onana igen laver fejl i buret.

Selv hvis Onana formår at skære fejlene væk, så vil Bayindir få chancen for at bevise sit værd i januar, hvor Onana skal repræsentere Cameroun ved Africa Cup of Nations og potentielt går glip af seks United-kampe.

Annonce