Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter EM-exit: Fransk stjerne overvejer stop

Af Emil Plovgaard
11.07.2024 Kl. 22:49

Frankrig røg ud af EM-slutrunden, da semifinalen blev endestationen efter et nederlag til Spanien.

Det blev ikke til nogen stor slutrunde for Kingsley Comans vedkommende.

Landstræner Didier Deschamps forsynede ham kun med 15 minutters spilletid, som kom i stand mod Holland i gruppespillet.

Nu rapporterer den store franske sportsavis L’Equipe, at den 28-årige Bayern München-stjerne overvejer at lægge støvlerne på hylden på landsholdsplan.

Umiddelbart inden slutrunden pådrog Coman sig en baglårsskade, men det lykkedes ham alligevel at blive udtaget til truppen.

Men nu er spørgsmålet, om han nogensinde igen bliver udtaget til landsholdstruppen, for han overvejer at trække sig tilbage efter 57 landskampe.

En faktor, der kan føre til et landsholdsstop, er, at Frankrig torsdag bekræftede, at man fortsætter med Didier Deschamps som landstræner frem til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico i 2026.

Coman spillede i den forgangne sæson 27 kampe for Bayern München og scorede fem mål, mens det også blev til tre oplæg.

EM-finalen får ikke deltagelse af Frankrig. I stedet er Spanien og England de to duellanter om EM-trofæet. Forud for finalen bliver den engelske landstræner, Gareth Southgate, opfordret til at droppe en af Englands største stjerner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce