Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter fyring: Nu er han tæt på Tottenham-jobbet

Af Emil Plovgaard
10.04.2025 Kl. 16:57

Det er endnu uvist, om Ange Postecoglou kan få lov til at beholde sit job hos Tottenham.

Annonce

Europa League-kvartfinalerne mod Eintracht Frankfurt kan meget vel vise sig afgørende for, om australieren også sidder på trænerbænken i det nordlige London i næste sæson.

Selv er Spurs allerede begyndt at forberede sig på livet uden Ange Postecoglou, og nu har klubben tilføjet et nyt træneremne til sin ønskeliste.

Det er sæsonens hold
Det er sæsonens hold
Unmute
 
00:00
/
00:48
LIVE

Der er tale om Thiago Motta, der er røget op som nummer to på listen over mulige kandidater, kun overgået af Bournemouths Andoni Iraola. Sådan skriver italienske Tuttosport.

Motta blev for nylig fyret hos den italienske storklub Juventus efter blot ni måneder i jobbet som følge af to nederlag i træk til først Atalanta og Fiorentina i Serie A.

Den tidligere Juventus-spiller fik jobbet i sommeren 2024, efter at han havde ført Bologna frem til kvalifikation til Champions League for blot anden gang i klubbens lange historie.

Motta er dog fortsat et eftertragtet navn på markedet, hvor blandt andre Tottenham og Atalanta lurer.

At Motta inden længe kan finde sig en ny arbejdsgiver, vil være godt nyt for Juventus. I så fald slipper klubben nemlig for at betale ham kontrakten ud. Den gælder frem til sommeren 2027, og i sin aftale med Den Gamle Dame indkasserer Motta på en årlig basis 111 millioner kroner.

Sidste sommer blev Motta set som en af de mest lovende trænere i hele Europa efter en fremragende Serie A-kampagne med Bologna.

I løbet af denne sæson tabte den 42-årige Motta blot seks kampe op til de to nederlag, der førte til hans fyring.

Det store problem for Motta var, at der simpelthen var for mange uafgjorte kampe. Hele 16 gange har klubben spillet uafgjort i denne sæson på tværs af samtlige turneringer, og det har ført til problemer i både Serie A og Champions League.

Den Gamle Dame røg ud af Europa efter et nederlag til PSV Eindhoven i playoff-runden, og det er naturligvis uacceptabelt for en klub af Juventus’ størrelse.

Læs flere nyheder om Tottenham her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce