Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter god United-periode: Peger på Eriksen

Af Mikkel Wittorff Hollmann
24.09.2024 Kl. 08:01

Manchester United fik en hård start på Premier League-sæsonen, da holdet tabte to ud af de første tre kampe.

Siden fulgte dog en forløsende sejr over Southampton, en storsejr i Carabao Cup og senest et uafgjort resultat i weekenden i en kamp, hvor Manchester United med rette kunne ytre ønske om at have taget alle tre point.

Læs også: Engelsk medie hylder Thomas Frank

Den seneste tids præstationer får også Samuel Luckhurst, der beskæftiger sig indgående med Manchester United for Manchester Evening News, til at rose holdet, som han mener er i gang med at forbedre sig.

– Den Ajax-skolede trekant af Andre Onana, de Ligt og Martinez har understøttet Uniteds strukturerede angreb, og opmuntret ten Hag til at lave en mere udfordrende ændring på midtbanen.

– Christian Eriksen var en overraskende starter ude mod Southampton, men har haft en dyb indflydelse på Uniteds dominans og skabt store chancer for Zirkzee og de Ligt.

– Chanceskabelsen har ikke været et problem. Chanceudnyttelsen har, skriver Luckhurst i Manchester Evening News.

Christian Eriksen er startet på banen for Manchester United i holdets seneste tre kampe. Næste gang holdet skal i aktion er onsdag aften, hvor de møder Twente i Europa League. Søndag venter en hjemmekamp i Premier League, når Erik ten Hags mandskab får besøg af Tottenham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce