Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter kollaps: Manchester United jagter stjerne til 378 millioner

Af Emil Plovgaard
03.02.2025 Kl. 21:17

Manchester United er interesseret i at hente en af de midtbanespillere, der var en af de bedste i sin tid i Premier League.

Aftenens deadline nærmer sig med hastige skridt, og det er en kamp mod uret, såfremt der skal signings over feltet.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen på vej væk: Kan overraske med nyt klubvalg

Manchester United er blevet sat i forbindelse med Leon Bailey, Christopher Nkunku og Mathys Tel, men det er stærkt utænkeligt, at nogle af de spillere skulle ankomme til Old Trafford i løbet af mandagen.

Tel lader i stedet til at være på vej til Tottenham.

De Røde Djævle har valgt ikke at erstatte Lisandro Martinez, som der i øvrigt er nyt om mandag aften.

Men ifølge Sami Mokbel fra Daily Mail er Manchester United interesseret i at hente et stort navn til midtbane.

– Douglas Luiz’ forventede tilbagevenden til Premier League ser svært ud. Manchester United har en interessen, men en udsigt til nogen som helst aftale med Juventus er ikke tæt på, skriver Mokbel på transfervinduets sidste åbningsdag på det sociale medie X.

Luiz, der kostede i omegnen af 378 millioner kroner, da han skiftede Aston Villa ud med Juventus i sommeren 2024, har haft en svær tid i Torino indtil videre.

Det er blot blevet til 656 minutters fodbold på tværs af samtlige turneringer, og det er således nemt at forstå rationalet i forhold til en potentiel transfer.

Ikke desto mindre etablerede Luiz sig som en af de bedste centrale midtbanespillere i Premier League i løbet af sin tid på Villa Park.

Han blev kåret til årets spiller i Aston Villa af spillerne selv i 2022/23-sæsonen, og det er ikke for sjov, at en storklub som Juventus stod klar med en stor kontrakt sidste sommer.

Manchester City har tidligere vist interesse for brasilianeren, men det lader til, at klubben i stedet snupper en anden spiller på Deadline Day.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce