Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Mbappé: Real Madrid lander ny signing

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 18:03

Kylian Mbappé blev som bekendt præsenteret som ny spiller i Real Madrid tidligere på sommeren. 

Mbappé blev hentet til klubben på en fri transfer, efter at hans kontrakt var udløbet hos Paris Saint-Germain. 

Og nu tyder noget på, at den spanske hovedstadsklub kan lande endnu en transfer. 

Der er tale om den spanske angriber Josélu, hvis frikøbsklausul Los Blancos nu aktiverer. Det melder den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano

Frikøbsklausulen lyder på små 11 millioner kroner, og det lader dermed til at være en såkaldt no-brainer. 

Det kommer dog ikke til at være hos Real Madrid, at han fremover skal tørne ud. 

I stedet sælger den spanske kongeklub med øjeblikkelig virkning Joselu videre til Al-Gharaffa fra Qatar til samme pris, lyder det i samme ombæring. 

Her vil han skrive under på en to-årig aftale.

Det nært forestående skifte Joselu kommer som en overraskelse, da Real Madrids italienske manager, Carlo Ancelotti, havde regnet med ham i næste sæson.

Klubben fra Qatar ventes at forbedre Joselus gage væsentlig sammenlignet med, hvad han tjente i Spanien.

Han skiftede i sæsonen til Real Madrid på en lejeaftale sæsonen ud for omtrent 3,5 millioner kroner.

Joselu scorede 17 mål og lagde op til yderligere tre mål i seneste sæson.

Liverpool er desuden i kontakt med to Real Madrid-stjerner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce