Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Newcastle: Saudi-Arabien lurer på europæisk storklub

Af Emil Plovgaard
21.09.2024 Kl. 15:47

I oktober 2021 dyppede Saudi-Arabien og konsortiet Public Investment Fund for første gang fødderne i det europæiske fodboldmarked, da man overtog Newcastle.

I de senere år er indflydelsen fra oliestaten kun øget.

Læs også: – Han kan afløse Salah

Stjerner som Cristiano Ronaldo, Neymar og Karim Benzema er alle skiftet til Saudi-Arabien. Nu forlyder, at den rige stat fra Mellemøsten ønsker at købe sig ind i endnu en europæisk storklub.

Ifølge El Independiente forlyder det, at Atlético Madrids nuværende administrerende direktør, Miguel Angel Gil Marin, skulle være lydhør over for at sælge sin andel i klubben til Saudi-Arabien.

Gil Marin og klubbens præsident, Enrique Cerezo, ejer omtrent to-tredjedele af klubbens aktier.

Relationerne mellem Saudi-Arabien og Atlético Madrid blev for første gang skabt – i officielt øjemed – da Riyadh Air blev klubbens sponsor i august 2023.

Saudi-A rabien har også forhørt sig om muligheden for at lægge navn til klubbens stadion, der lige nu kaldes Wanda Metropolitano.

Der er dog endnu ikke nogen officiel bekræftelse på, at Gil Marin ønsker at komme af med sin andel.

Det er ikke kun fodbold, som Saudi-Arabien nu leger med. Også i bokseverdenen er landet ved at sætte sig selv i scene.

Læs også: Har udpeget afløseren: Ten Hag kan komme under pres

Lørdag aften møder det britiske bokseikon Anthony Johnson på Wembley Daniel Dubois i en begivenhed, der er sponsoreret af landets hovedstad, Riyadh.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce