Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Robertson-episode: Linjedommer reagerer på suspendering

Af Morten Jørgensen
11.04.2023 Kl. 18:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andrew Robertson var helt oppe i det røde felt, for han mente, at den ene linjedommer i weekendens kamp mellem Liverpool og Arsenal gav ham en albue i hovedet. Billederne ser også ud til at bakke Robertson op, men sagen er ikke afgjort endnu.

På nuværende tidspunkt er linjedommer Constantine Hatzidakis suspenderet, mens sagen bliver undersøgt, og han har nu udtalt sig i meget kort til Daily Mail.

– Hvad end, der sker, sker. Der er ikke mere, jeg kan sige i øjeblikket. Jeg kan ikke tale om, hvad der skete, fortæller han til avisen.

LÆS OGSÅ: Premier League kommer til USA: Skal spille ni kampe

Robertson og en række andre Liverpool-spillere brokkede sig til kampens dommer over situationen, men det endte blot med, at Robertson fik et gult kort.

Det engelske fodboldforbund er i gang med at indsamle kommentarer fra blandt andre Robertson og kampens dommer Paul Tierney.

Blandt folk uden for kridtstregerne er situationen blevet opfattet vidt forskelligt.

Den tidligere Premier League-dommer Mark Halsey har således udtalt, at linjedommeren bør få otte dages karantæne – i lighed med hvad Aleksandar Mitrovic fik for at puffe til en dommer i en FA Cup-kamp mod Manchester United.

Til gengæld mente Roy Keane, at Andrew Robertson opførte sig som en baby i situationen, som du kan se i videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Manager tæt på Chelsea-job: Kan erstatte Lampard permanent

Annonce