Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Salahs vilde meldinger: Nu reagerer Arne Slot

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.11.2024 Kl. 06:37

Mohamed Salahs kontrakt har været et stort samtaleemne i de seneste dage.

Annonce

Egypteren, der gang på gang er kampafgørende for Liverpool, har kontraktudløb til sommer.

Efter Liverpools møde med Southampton søndag, fortalte Salah, at han følte, at han var mere ude af klubben end inde.

En melding, der fik en hel del opmærksomhed, og som blandt andet fik en Liverpool-legende til at sige, at han er skuffet over Salah.

Læs også: Har besluttet sig: Gyökeres vil til denne klub

Nu reagerer Salahs cheftræner, hollandske Arne Slot, på virakken.

– Det eneste, jeg kan sige, er, at hvis du kigger på mine opstillinger, er Mo (Mohamed Salah, red.) mere inde end ude.

– Jeg mener ikke, han er distraheret overhovedet. Jeg har ikke set det efter United-kampen (I september, red.), hvor han havde nogle kommentarer, jeg har ikke set det efter det, du fortalte mig om. Han fortsatte bare med at score, siger Arne Slot ifølge BBC Sport.

Mohamed Salah er ikke den eneste Liverpool-profil, der har kontraktudløb efter sæsonen. Også Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk har kontrakter, der udløber til sommer.

Mohamed Salah og Liverpool skal onsdag i aktion i Champions League.

Her venter lidt af en opgave, når Real Madrid gæster Anfield.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce