Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter skade: Ståle forventer ikke Arteta-ros

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.09.2024 Kl. 07:29

Martin Ødegaard blev skadet i Norges sejr over Østrig mandag aften.

En skade, der umiddelbart så ud til at være gået ud over Arsenal-stjernens ankel.

En kritisk situation for det norske landshold og Ødegaards daglige arbejdsgiver Arsenal.

Efter kampen gav Norges landstræner Ståle Solbakken en status på Ødegaard til TV 2 Norge.

–  Det var nok en ankelforstrækning, og så ved alle, der har spillet fodbold, at det kan gå fint, hvis ledbåndene ikke er sprunget, men det er vel ikke sikkert, at Arteta ringer i aften og roser mig, sagde den tidligere FC København-manager efter kampen.

Martin Ødegaard er en vigtig spiller for Arsenal.

Læs også: Helt vild liste: Her er Englands lønkonger

Nordmanden er indtil videre startet inde i alle tre Premier League-kampe i denne sæson for Mikel Artetas mandskab.

Næste gang Arsenal skal i kamp er på søndag, hvor der venter et ganske specielt møde.

Her skal Artetas tropper nemlig på en kort udebanetur til Tottenham Hotspur Stadium, hvor ærkerivalerne fra Tottenham venter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce