Efter skrækbilleder: Ny status på Bentancur
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Rodrigo Bentancur lå pludselig helt stille i feltet efter et hjørnespark, da Tottenham mødte Liverpool i går i Carabao Cup-semifinalen.
Han måtte bæres fra banen korte inde i opgøret, mens han senere blev erklæret ved bevidsthed. Nu har Rodrigo Bentancur selv været på tasterne på sin Instagram-konto, hvor han giver den seneste status.
Det var i særdeleshed nogle skrækscener, der udspillede sig på Tottenham Hotspur Stadium onsdag aften, hvor 27-årige Rodrigo Bentancur pludselig lå i græsset. Der blev straks kaldt efter lægehjælp og samtidigt valgte tv-produceren ikke at vise flere nærbilleder af Bentancur, som modtog behandling på banen.
Der gik næsten ni minutter med tilsynet fra lægerne, inden han blev båret fra banen, mens han fik ilt. Efterfølgende var Spurs hurtigt ud og give en melding på X. Her skrev de, at han heldigvis var ved bevidsthed og skulle undersøges nærmere på hospitalet.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Manchester City lander aftale med dyrt kæmpetalent
Det seneste nye i sagen er fortsat positivt. Midtbaneprofilen har nemlig skrevet følgende besked i sin Instagram-story:
– Alt er godt, drenge. Tak for beskederne og stort tillykke med sejren, lyder det fra Bentancur.
På billedet ses han smile sammen med sin kæreste, og han kan altså glæde sig over, at Tottenham nu har de bedste kort på hånden i forhold til at avancere til Carabao Cup-finalen. De møder Liverpool på Anfield i starten af februar i returopgøret, hvor de altså har en 1-0 sejr med i bagagen.
27-årige Rodrigo Bentancur har optrådt 88 gange for Tottenham. Derudover er han en stor profil for det uruguayanske landshold, hvor han har 67 landskampe under bæltet.