Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Southgate-exit: England har midlertidig løsning på plads

Af Emil Plovgaard
16.07.2024 Kl. 14:05

Tidligere tirsdag kom det frem, at Englands landstræner, Gareth Southgate, har trukket sig tilbage.

England tabte søndagens EM-finale til Spanien med 2-1, og forinden havde Southgate annonceret, at han nok ville være fortid, såfremt det ikke blev til triumf.

Han har nu levet op til sit ord, og nu er spørgsmålet, hvem der skal afløse ham på posten. Det engelske fodboldforbund har syv potentielle afløsere i kikkerten.

FA’s administrerende direktør, Mark Bullingham, har fortalt, at processen med at finde en afløser nu er gået i gang, men at man allerede nu har en midlertidig løsning på plads.

– Vi forsøger at have en ny manager på plads så hurtigt som muligt. Vores Nations League-kampagne starter til september, og vi har en midlertidig løsning på plads, såfremt der er behov for det.

– Vi ved, at der uundgåeligt vil blive spekuleret i en mulig afløser, men vi vil ikke kommentere på processen, før vi er kommet frem til en ansættelse, siger Bullingham ifølge Daily Mail.

Selv kommenterede Southgate også på afskeden.

– Som en stolt englænder har det været mit livs ære at spille for og styre England. Det har betydet alt for mig, og jeg har givet mit bedste. Men det er tid for ændring og et nyt kapitel. Søndagens finale i Berlin mod Spanien var min sidste kamp som England-manager, lød det tidligere på dagen fra Southgate.

– Jeg har haft det privilegium at lede en stor gruppe af spillere i 102 kampe. Alle har været stolte af at bære de tre løver på deres trøje, og de har været en gevinst for deres land på så mange måder, sagde han videre.

Southgate blev ansat i 2016 og nåede at stå i spidsen for England under fire slutrunder. En kvart-, en semi- og to finaler blev det til. Southgate tabte kun 18 af sine 102 kampe, men England er fortsat uden trofæer siden 1966.

53-årige Southgate var som aktiv spiller en stor del af det engelske landshold, hvor han fik 57 kampe mellem 1995 og 2004.

En anden succesfuld træner fra EM-slutrunden kan også være fortid inden længe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce